Hola VPN
Hola VPN anvendes af næsten 200 millioner mennesker i verden og det er den mest eftersøgte VPN-tjeneste på Google både i Danmark og i mange andre lande, så Hola VPN er øjensynligt en vældigt populær VPN-tjeneste. Spørgsmålet er dog om Hola VPN så også er en god VPN-tjeneste eller om den blot er populær fordi den er gratis.
Vi har gennemtestet Hola i forhold til hastighed, sikkerhed, brugervenlighed og så selvfølgelig hvor godt tjenesten fungerer til Netflix og de andre populære streamingtjenester, og vi fandt mange interessante ting ved Hola VPN, som vi ikke vidste i forvejen. Så Vil du blive klog på Hola VPN og finde ud af om det er den bedste VPN-tjeneste til dig, så læs med her.
Hvordan virker Hola?
Lad os først og fremmest kigge lidt på konceptet bag Hola VPN for det er vigtigt at forstå, da det bør indgå i overvejelsen om hvorvidt man vil bruge Hola VPN. Hola VPN er det ene af to VPN-produkter under selskabet Hola Networks Limited. Det andet VPN-produkt er et betalingsprodukt, som hedder Luminati, og Luminati virker basalt set ved at bruge Hola VPNs brugeres båndbredde.
Luminatis brugere bliver således afregnet pr. gigabyte for en båndbredde, som genereres af de gratis brugere fra Hola VPN.’Prisen’ for at få adgang til gratis VPN adgang med Hola VPN er således at man må stille sin båndbredde til rådighed til Luminatis brugere. Der lægges imidletid ikke skjul på dette fra Holas side på hjemmeside eller ved download af applikationen på mobilen.
Hola VPN er også et såkaldt peer-to-peer VPN-netværk, og det virker ved at brugerne bruger hinandens IP-adresser, hvor det for de fleste andre VPN-tjenesters vedkommende er reelle servere, som brugerne ledes igennem. Det vil altså sige når man som bruger af Hola VPN bruger andre brugeres IP adresser til at afblokere hjemmesider og indhold eksempelvis, og det lyder måske meget smart, men man skal være forsigtig for det betyder at brugere med onde hensigter kan bruge andre brugeres IP adresser til ulovligheder eller – mener nogle eksperter – til at køre programmer direkte på andre enheder uden ejernes vidende.
Er data sikret?
Som det fremgår er det ikke ligefrem super sikkert at bruge Hola VPN, men det er man måske indstillet på i nogen grad, når nu det er en gratis tjeneste. Men lad os dykke lidt ned i privatlivet på Hola VPN for at se om det kan opveje de sikkerhedsbrister man må leve med.
Det kan det efter vores mening desværre ikke. Hola VPN logger faktisk ret meget information lige fra de hjemmesider man besøger og tiden man bruger på hver hjemmeside til den reelle IP adresse man sidder på og hvilken browsertype man bruger og endda endnu flere informationer. Og vælger man at registrere sig på et socialt medie eksempelvis mens er logget på Hola VPN, så har Hola VPN også adgang til din hjemmeadresse, fødselsdato, billeder og hvad man ellers har valgt at dele på det på pågældende medie.
I tillæg hetil har Hola VPN desværre en lempelig politik, når det kommer til at dele den indsamlede data med tredjemand. Hola VPN skriver på tjenestens egen hjemmeside at data deles med myndigheder i det omfang det vurderes nødvendigt og brugernes data gemmes i det omfang det vurderes nødvendigt. Samtidig forbeholder Hola VPN sig også retten til at dele brugerdata med deres datterselskaber og partnere. Så vide rammer for opsamling og lagring af data og deling af data er ikke så betryggende som bruger, og nogle ville måske mene at det går lidt imod en af hovedformålene med at anvende en VPN – nemlig det at være anonym.
Men er Hola VPN hurtigt?
Sammenlignet med nogle af de førende VPN-tjenester såsom ExpressVPN og NordVPN er Hola VPN faktisk ganske godt med. Grundet måden hvorpå Hola virker, som beskrevet ovenfor, har brugernes internetadgang og internethastighed en betydning for hastigheden af Hola VPN. Det vil sige hvis man forbinder via en anden brugers IP og den pågældende bruger sidder på en langsom forbindelse kan VPN-hastigheden altså også falde. Vi testede Hola VPN fra København og fra Bangkok på en 100 Mbps forbindelse, og når vi forbandt inden for det land vi selv befandt os i oplevede vi kun en lille hastighedsnedgang. Derimod droppede hastigheden noget mere ved forbindelse til andre lande, men stadig bestemt acceptabelt set i forhold til de førende.
Hvor er Hola VPN tilgængeligt og hvad med Hola chrome?
Det korte svar på det spørgsmål er, at Hola VPN er tilgængeligt overalt i verden. Ifølge Hola VPN selv er tjenesten tilgængelig i mindst 195 lande og over 200 byer. Men som nævnt fungerer Hola VPN ved at man som bruger forbinder via andre brugere, så når man logger på Hola VPN afhænger udvalget af lokationer man kan forbinde til helt af hvor andre brugere på det givne tidspunkt er aktive. Hola VPN har dog et lille antal servere placeret på ukendte steder til lande hvori der er få Hola-brugere.
Disse servere er også til når man som bruger anvender Hola VPNs browser extensions til Chrome, Safari og Opera, dersom disse extensions ikke anvender peer-to-peer netværket. Hola giver ikke nogen information på tjenestens egen hjemmeside om placeringen af serverne.
Hola Netflix – og de andre streamingtjenester?
Lad os bare slå det fast med det samme – alle vores tests viser desværre at Hola VPN er ikke godt til streamingtjenester. Faktisk fik vi ikke Hola VPN til at virke med en eneste af de følgende streamingtjenester, som vi prøvede:
- Netflix
- DR.dk
- TV2 Play
- HBO
- BBC iPlayer
Dette skyldes imidlertid ikke så meget at Hola VPN lader noget tilbage at ønske rent teknisk men mere at Hola gerne vil tjene penge på et for alle VPN-brugere vigtigt aspekt – nemlig at man kan afblikere streamingtjenester. Forsøger man for eksempel at bruge HBO eller Netflix med Hola VPN bliver man som bruger anmodet om at opgradere til betalingsversionen.
Hola VPN i Kina
Det bliver desværre også et nej til den, så det er ikke Hola VPN man skal downloade forud for ferieturen til Kina – og heller ikke hvis man planlægger en tur til andre højcensurlande såsom eksempelvis Rusland, Iran eller De forenede Arabiske Emirater. Og ikke nok med at Hola VPN ikke virker i disse lande, så er ingen aktiviteter krypterede, så hvis man forsøger at forbinde til Hola VPN i disse lande kan man faktisk godt ende i problemer. Så hvis man har brug for at tilgå blokerede hjemmesider i Kina, så anbefaler vi ExpressVPN, som du kan læse en anmeldelse på her.
Hvilke platforme og enheder virker Hola VPN på?
Hola VPN fungerer på alle de større platforme og herunder naturligvis Windows og Android hvortil der også findes en særlig applikation. Til MacOS er der ingen dedikeret applikation, så er man MacOS-bruger og gerne vil bruge Hola VPN må man bruge de browser extensions, som Hola VPN har gjort tilgængelige til Chrome, Firefox eller Opera. Vil man bruge Hola på iOS er man nødt til at opgradere til den betalte version.
Hola download – installation og brug er vældigt nemt
Det er meget nemt at installere Hola VPN. Følgende er de få og simple skridt man skal gennemføre for at komme i gang med Hola VPN på computeren:
1. Man skal tilgå Hola VPNs hjemmeside (hola.org), og så er det blot at klikke på den store blå knap øverst oppe hvori der står ’start’.
2. Herefter skal man skal man vælge den ønskede betalingsplan. Man kan vælge den gratis plan og to betalingsplaner – henholdsvis et 1-månedsprogram og et 1-årsprogram.
3. Dernæst skal man blot trække applikationen over til programmappen. Det er fint illustreret på siden.
4. Og ved sidste skridt skal man blot klikke på den store knap hvori der står ’Next’, og så er man faktisk klar til at bruge Hola VPN.
Det er lige så let på mobilen…
1. Man tilgår Google Play eller App Store og søger på Hola, hvorefter man downlaoder applikationen
2. Herefter vælger man betalingsplanen og derfra færdiggøres installationen automatisk og man er således klar til at bruge Hola VPN på mobilen.
Det er som nævnt vigtigt at være opmærksom på at Hola VPN Free ikke findes til iOS, så er man iOS bruger vil man kun få mulighed for at benytte betalingstjenesten. Skulle der gå kludder i processen så eksisterer der en kundeservice, som beredvilligt vil hjælpe. Man kan imidlertid kun få fat i kundeservicemedarbejderne via e-mail, så man er nødt til at vente lidt på svar. Ved vores forsøg har vi modtaget svar inden for 24 timer.
Konklusion
Som man nok kan fornemme på alt det ovenstående så er vi ikke meget begejstrede for Hola VPN. Hola VPN er ikke særligt sikker og sikrer heller ikke brugernes privatliv særligt godt, og så kan det måske være det samme. Den største og måske eneste fordel ved Hola VPN, udover at tjenesten naturligvis godt kan afblokere nogle hjemmesider, er at tjenesten er gratis.
Rigtig god fornøjelse med Hola VPN.