HideMyAss
De fleste der har en smule kendskab til VPN og til VPN-industrien har enten prøvet eller hørt om HideMyAss! som også går under forkortelse HMA!. HideMyAss har eksisteret i mange år og er blandt andet kendt for flot design i applikationerne, god brugervenlighed og glimrende kundeservice. Dette skyldes bl.a. at HideMyAss! er ejet af den internationalt kendte antivirusproducent, Avast, som er medvirkende til at lige netop både kundeservice og brugervenlighed er helt i top.
Med adgang til mere end 125.000 IP adresser på tværs af over 1.000 servere i mere end 300 byer verden over, så er der ingen tvivl om at HideMyAss! har et af de mest imponerende netværk af alle VPN-tjenester. HideMyAss! er derfor et godt valg hvis det er vigtigt at kunne tilgå specifikke lokationer eller at have adgang til et stort udvalg af unikke IP adresser.
HideMyAss! har eksisteret siden 2005 og så vidt vi er orienteret gør det HideMyAss! til en af de ældste – hvis ikke den ældste – VPN-tjenester på markedet. Der er ingen tvivl om at HideMyAss! har en stor og trofast brugerskare, som har været med fra starten og som sætter pris på HideMyAss!’ lidt skæve og utraditionelle tilgang til det at være en VPN-tjeneste og ikke mindst til deres kommunikation og marketing-tiltag. Men spørgsmålet om hvorvidt HideMyAss! lige er den rette VPN-tjeneste for dig skal jo ikke nødvendigvis bestemmes af tjenestens påfund inden for marketing. Følgende er et indblik i HideMyAss!’ reelle evner som VPN-tjeneste.
Hænger i med de hurtigste
HideMyAss! er uden tvivl blandt de hurtigste VPN-tjenester, som vi har testet. Vores tests er foretaget i New York, Bangkok, Manila, Barcelona og København, og på tværs af alle lokationer er latenstiden mellem 4 og 6 millisekunder, hvilket blandt andet gør HideMyAss! anbefalelsesværdigt for gaming.
Alle vores testlokationer har 100 Mbps-internetforbindelser og gennemsnitligt fandt vi at der mistes ca. 25% download-hastighed ved brug af HideMyAss!. Følgende er de hastigheder vi opnåede i de forskellige dele af verden:
- Asien: 34 Mbps (download) 40 Mbps (Upload)
- Europa: 80 Mbps (download) 78 Mbps (Upload)
- USA: 38 Mbps (download) 40 Mbps (Upload)
Servere I næsten alle verdens lande
Hastighederne som HideMyAss! præsterer, hænger blandt andet sammen med serverdækningen i det land man befinder sig i, og i forhold til netop serverdækning er HideMyAss! sandsynligvis førende med over 960 VPN-servere i over 190 lande. HideMyAss! dækker således næsten hvert eneste land på jorden, så selv hvis du bor i et land, som man normal ikke hører så meget om, så har HideMyAss! formentlig en server der også. HideMyAss! er særligt gode på dækning i Afrika, hvilket ofte er et lidt glemt kontinent, når det kommer til VPN-tjenester.
På byniveau har man hele 65 forskellige valgmuligheder fordelt over hele verden, hvilket er rigtig fint. Dog kunne man godt ønske en byniveau dækning i Asien og Afrika også nu hvor det lader til at netop dækning er et key selling point for HideMyAss!.
Blandt de mest stabile tjenester til streaming
HideMyAss! har en række servere, som er dedikerede til streaming, hvilket gør tjenesten vældigt stabil til netop dette formål. Faktisk vil vi på baggrund af vores tests godt gå planken ud og udnævne HideMyAss! til den bedste VPN-tjeneste til streaming – og det er noget af en titel at få, når man tænker på at streaming typisk er en af de vigtigste fokuspunkter for mange, når der skal vælges VPN-tjeneste. Med HideMyAss! kan man blandt andet se sine yndlingsfilm og -serier på følgende:
- Netflix
- HBO
- DR.dk
- TV2 Play
- Amazon Prime Video
Virker ikke i Kina – desværre
Vi forsøgte HideMyAss! i Shanghai og i Beijing men det dur altså ikke, så planlægger man en tur dertil så er det værd at bruge ExpressVPN i stedet for. Ifølge andre anmeldelser er HideMyAss! heller ikke anbefalelsesværdigt i andre højcensurlande såsom Iran, Saudi Arabien og de Forenede Arabiske Emirater.
Kan bruges på stort set alle devices
HideMyAss! har særlige apps til de fleste populære platforme – heriblandt selvfølgelig Windows, MacOS, iOS, Android og flere. HideMyAss! kan også installeres og bruges direkte via følgende spilkonsoler og streamingenheder:
- AppleTV
- Chromecast
- Amazon Fire TV
- Xbox
- Nintendo
- PlayStation
Browserudvidelser – eeh nej…
HideMyAss! tilbyder ikke browserudvidelser, som er de her små knapper i toppen af browseren, som tillader adgang til VPN-tjenesten for den specifikke browser, og som er praktiske hvis man blot skal surfe på nettet. HideMyAss! er en af de eneste tjenester som ikke har denne egenskab, og det så vi meget gerne at der snart blev lavet om på.
Sikkerhed først eller…
Sammenlignet med de øvrige førende VPN-tjenester er HideMyAss! blandt de tjenester, som er mindst sikre at anvende. Selvom HideMyAss! bruger OpenVPN-protokollen til at kryptere trafikdataen på computeren, som vi før har talt varmt for er der desværre igennem tiden rapporteret en del sikkerhedsmæssige fejl hos HideMyAss!, og derudover så logges der mere information om brugerne end hvad vi mener er nødvendigt. Følgende data bliver blandt andet lagret hos HideMyAss!:
- Licens ID
- Tidspunkter for hvornår forbinder og afbryder
- IP-adressen på den valgte server
Ifølge HideMyAss! indsamles disse data med henblik på at forbedre tjenesten teknisk og for at forhindre ulovlig brugeraktivitet. Dette klinger imidlertid lidt hult i vores ører idet der er mange andre VPN-tjenester, som gør dette uden at indsamle og lagre så meget information om brugerne. Det sagt så slettes alle informationer efter 30 dage, men er vi er bestemt mest til VPN-udbydere, der fører en stram no log-politik.
Lækkert design og nemt at anvende
Som tidligere nævnt er HideMyAss! gode til marketing, og det kommer i høj grad til udtryk i tjenestens designs på både websites og i selve applikationerne for såvel desktop som for mobil. Det er super nemt at komme i gang og installere – man klikker blot på den store gule knap allerøverst på HideMyAss!’ hjemmeside, og derfra promptes man til at vælge en betalingsplan og direkte derfra ledes man videre til betalingssiden, hvor man vælger betalingsmetode og indtaster oplysningerne. HideMyAss! tager imod følgende betalingsmetoder:
- VISA
- MasterCard
- Dankort
- American Express
- UnionPay
- PayPal
- AliPay
- Bitcoin
Får man brug for hjælp enten under selve installationen eller efterfølgende kan man altid kontakte HideMyAss! kundeservice, som både kan kontaktes via e-mail eller via livechat, som er åben 24 timer i døgnet. Vi har startet chatfunktionen to gange og der går cirka minut før der svares, hvilket ikke er det bedste vi har oplevet, men det er ganske rimeligt.
God pris!
HideMyAss! har fire forskellige prisplaner, som spænder fra en måned til 36 måneder. Vælger man enten 24 måneders- eller 36 måneders-planen er der store besparelser at hente – også større end hos nogle af de nærmeste konkurrenter. Der er 30 dages fuld returret uanset hvilken plan man vælger, hvilket er fint og betryggende.
God fornøjelse
Vi bestræber os på at være objektive og ærlige i vores vurderinger af de VPN-tjenester, som vi tester, og selvom HideMyAss! er udmærket og helt bestemt en seriøs spiller blandt de førende VPN-tjenester i verden, så er det ikke den bedste i feltet. Særligt på sikkerheds- og privatlivsområdet lader HideMyAss! noget tilbage at ønske, og det er et vigtigt område, når nu det handler om at være i stand til at have en online tilstedeværelse, som ikke skal være åben. Dog er det vigtigt at understrege at HideMyAss! har andre fordele såsom brugervenlighed og stabile hurtige hastigheder over hele verden, så HideMyAss! er bestemt også et godt valg overordnet set.
God fornøjelse med HideMyAss!